Køb Bitcoin: Stor investeringsguide med pris og kurs

Bitcoin (BTC) har oplevet voldsom vækst i de seneste år. I maj 2016 kunne du købe 1 BTC for omkring 3500 danske kroner. På trods af nylige prisfald, havde en enkelt Bitcoin i august 2022 stadig en værdi på omkring 165.000 danske kroner. Det er en vækst på cirka 4.500%. I dette øjeblik koster en hel Bitcoin DKK 700.633,61 hvilket er en ændring på 0.89% det sidste døgn.

Nogle analytikere mener, at prisen på Bitcoin kan stige endnu mere, efterhånden som kryptovaluta og blockchain-teknologi bliver en større del af folks hverdag. Dog bør man være opmærksom på, at at en kursstigning over tid, sagtens kan betyde fald og eventuelle tab undervejs.

Sådan køber du Bitcoin

Du kan købe Bitcoin på flere forskellige måder:

Bitcoin investering
  • Gennem en privatperson med direkte overførsel fra wallet til wallet
  • På en kryptobørs med overførsel til din egen Bitcoin wallet
  • På en kryptobørs med overførsel til børsens wallet – men du ejer de Bitcoins du har købt
  • Hos en broker – enten som reelt aktiv eller som CFD – altså en differencekontrakt som afspejler værdien på en Bitcoin

Hvad du skal vælge, handler nok om, hvordan du har tænkt dig at bruge Bitcoins. Hvis du vil bruge det som betalingsmiddel, eller langsigtet investering, kan det være en fordel at have det i egen wallet. Hvis du vil købe og sælge relativt ofte, og endda kunne investere i stigning eller fald, er en broker som f.eks. eToro den bedste mulighed.

Hvad er prisen på en bitcoin?

Prisen på en hel Bitcoin er lige nu 700.633,61 i DKK, $ 99,469.65 i USD og 93.944,30 i EUR. Det er en kursændring på 0.89% over de sidste 24 timer.

bitcoin
bitcoin

Bitcoin (BTC)

Price
700.633,61

Beslut dig for rigtige Bitcoins eller CFD?

Der er to forskellige metoder til at handle Bitcoin. Du kan købe rigtige Bitcoins på markedet. Kort og godt betyder det, at du bliver indehaver af det antal hele eller delvise coins du har købt, hvilket dokumenteres i blockchain.

Alternativt kan du købe en såkaldt CFD, som oversat til dansk betyder differencekontrakt. Her køber i stedet for rigtige Bitcoins en kontrakt der repræsenterer rigtige bitcoins. CFD/differencekontrakt spejler altså markedet og rent gevinstmæssigt er der ingen forskel i værdien af en rigtig Bitcoin og CFD Bitcoin.

Fordele ved CFD (differencekontrakter)

CFD - differencekontrakterCFD har en række nævneværdige fordele i forhold til rigtig valuta:

Du slipper for vekselgebyr
Modsat rigtige Bitcoins, har CFDer den fordel, at køber kontrakten og betaler i almindelig valuta. Du skal altså ikke betale vekselgebyr i forbindelse med veksling til Bitcoins.

Få mere købekraft med gearing
Gearing som også kaldes leverage på engelsk, er en købekraft du får stillet til rådighed af din broker. Dette giver dig en mulighed for at investere med flere midler, end du har til rådighed – og derved opnå et større afkast. Omvendt kan du også tabe din investering hurtigere end ved en balanceret investering, såfremt kursen på dit investeringsobjekt ikke udvikler sig, som du havde forventet. Dette skyldes den margen, som brokeren har på gearede handler, sådan at du ikke ender med at skylde penge.
Tilgængeligheden af bitcoins er uafhængig af markedet
Eftersom CFD er en spejling af markedet, er det underordnet om dit investeringsobjekt er tilgængeligt. Udbuddet betyder selvfølgelig mere, når det kommer til de mindre handlede kryptovalutaer end ved Bitcoin.

Du kan både gå short og long med dine investeringer
Handel med CFD gør det nemmere at gå enten short eller long på din investering, alt efter hvad du tror, udviklingen vil være. Short, eller “gå kort” på et aktiv, vil sige at du tjener penge. når aktivet falder i værdi. I praksis sker det ved, at du låner et aktiv i en given periode, sælger det for pålydende kurs og når du så skal aflevere aktivet igen, køber du det på markedet til en lavere kurs og prisforskellen er således din fortjeneste.

At gå long (eller langt) på et aktiv, er den form for trading de fleste kender til, hvor man køber et aktiv med forventning om en kursstigning, hvorefter man sælger det igen og indkasserer fortjenesten.

Ulemper ved handel med CFD aktiver

Ingen fordele uden ulemper. Det gælder også for handel med CFDer. Herunder har vi forklaret, hvilke ulemper du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med investering i CFD/differencekontrakter:

Gearing kan være dyrt
Vælger du at geare din investering, så du opnår en større købekraft, kan det til gengæld også betyde, at du mister din investering hurtigere, såfremt dit aktiv går i modsat retning, end du havde forventet.

Lad os antage, at du køber for DKK 1.000 Bitcoin med 10 gange gearing – så har du reelt købt for DKK 10.000 Bitcoin. Det betyder, at skal bruge DKK 1.000 som sikkerhedsmargin. Hvis prisen på BTC stiger 20%, vil du tjene et nettooverskud på DKK 2.000 (minus gebyrer), hvilket er meget højere end de DKK 200, du ville have tjent, hvis du handlede til DKK 1.000 uden at bruge gearing.

Men hvis BTC-prisen falder 20%, vil din position falde DKK 2.000. Da din startkapital (sikkerhedsstillelse) kun er DKK 1.000, ville et fald på 20% forårsage en likvidation (din saldo går til nul). Faktisk kan du blive likvideret, selvom markedet kun falder 10%. Den nøjagtige likvidationsværdi afhænger af den børs, du bruger.

For at undgå at blive likvideret, skal du altså indsætte mere kapital for at øge din sikkerhed. I de fleste tilfælde vil kryptobørsen give dig besked før likvidation (f.eks. en e-mail, der fortæller dig at tilføje flere midler).

Du ejer ikke det underliggende aktiv – eksempelvis Bitcoin
Med CFD ejer du så at sige kun kontrakten som repræsenterer dit aktiv – men ikke selve aktivet. For f.eks. Bitcoin betyder det, at du ikke kan bruge din differencekontrakt som betalingsmiddel eller overføre til din egen wallet.

Stort udvalg og lave indskud kan føre til over-investering
CFD’er gør det nemt at investere i Bitcoin og andre aktiver. Eftersom markedsudbyderen ikke skal lave regulære aftaler med forskellige børser, gør det udvalget langt større. Dette kan også udgøre en risiko for, at man kommer til at overinvestere og købe og sælge i tide og utide uden en investeringsplan.

Vælg handelsplatform

For at handle med kryptovaluta herunder Bitcoin, kan du enten handle direkte med private, der ønsker at sælge – eller du kan vælge en handelsplatform også kaldet en broker. En handelsplatform er en tjeneste, som faciliterer handel med finansielle produkter mellem køber og sælger. Fordelen ved at vælge en handelsplatform er, at du er sikker på, at platformen er reguleret efter det gældende finansielle regelsæt. Det vil sige, at du ved, at dem du handler med følger lovgivningen. Dette er din garanti for en sikker handel.

For øvrige finansielle produkter som aktier, obligationer eller valuta, vil du ofte kunne handle på netbank direkte via din bank. Men da de færreste banker og pengeinstitutter har taget kryptovaluta til sig, er dette meget sjældent en mulighed. 

Der findes et stort udbud af handelsplatforme, der opererer med kryptovaluta. Hvis du er nybegynder, anbefales det dog at vælge en broker, der balancerer brugervenlighed med lave gebyrer og høj sikkerhed.

Vores anbefaling: eToro

eToro logoBlandt de forskellige platforme du kan handle Bitcoin på, er vores klare anbefaling eToro. eToro er en israelsk fintech startup-virksomhed som blev stiftet i år 2007. De har stor tilslutning blandt hobby investorer på grund af deres nemme og brugervenlige platform, store udvalg af investeringsobjekter – herunder Bitcoin, samt muligheden for såkaldt copy-trading også kaldet social trading. Med social trading har du mulighed for at kopiere eksperters handler helt automatisk og på den måde maksimere din profit uden være aktiv døgnet rundt. Du har naturligvis også mulighed for selv at styre dine handler. 

For kunder i Danmark er eToro reguleret efter EUs finansielle lovgivning. Denne regulering sikrer dig en høj grad af sikkerhed, når det kommer til din investering. Du skal dog være opmærksom på, at EU-regulering ikke er nogen garanti mod tab på investeringer, blot en garanti for, at reglerne bliver fulgt. 

Fordele ved eToro

Med eToro har markedet fået en broker, som sætter brugeren først. Her er et udvalg af de fordele, man opnår, når man opretter sig:

Brugervenlig grænseflade
Meget intuitivt og nemt interface. Det er nemt at finde rundt på platformen, og det er helt tydeligt, at der er tænkt over opbygningen. eToro er i øvrigt gode til at placere forklarende hjælpetekster, der hvor man kan være i tvivl i forbindelse med køb af Bitcoin.

Stort udvalg af investeringsobjekter

Hos eToro kan du investere i de fleste typer instrumenter, herunder:

eToro har et stort udvalg af investeringsobjekter
  • Kryptovaluta – bl.a. Bitcoin
  • Aktier – både danske og internationale aktier
  • Indeks – investering i flere aktiver på en gang
  • ETF – også kendt som investeringsfonde
  • Råvarer – f.eks. guld og olie
  • Valuta – også kendt som forex. Det kan f.eks. være USD eller EUR

Ulemper ved eToro

Der er sjældent fordele uden ulemper, hvilket gælder uanset hvilken platform man vælger at køre sine investeringer igennem.

Du kan kun handle i en valuta
Når du opretter din konto, skal du vælge, hvilken valuta du vil handle i. Herefter vil alle dine handler foregå i denne valuta. Det vil sige, at når du handler Bitcoins, gøres ved det at købe dem for eksempelvis dollars.

Begrænset udvalg af kryptovalutaer
eToro har et mindre udvalg af kryptovalutaer, hvis man sammenligner med, hvor mange valutaer, der rent faktisk findes. Ikke desto mindre finder du alle de mest gængse derinde – og herunder også Bitcoin.

Du betaler gebyr for trække penge ud
Finansielle transaktioner koster penge, og hos eToro betaler du et gebyr på $5 for at hæve penge fra platform, når du eksempelvis har solgt dine Bitcoins igen.

Du betaler spreads, når du handler
Spreads er det, brokerne tjener penge på. Det er forskellen på købs og salgspris. Lad os antage, at vi har et aktiv med en kurs på 100 kroner. Her vil brokerens pris være eksempelvis 102 kroner, hvis du vil købe og 98 kroner hvis du vil sælge. De to kroner er i det her eksempel brokerens indtjening.

Sådan opretter du dig på eToro

Det er nemt og hurtigt at oprette sig på eToro. Klik på linket herunder for at gå til eToros website.

Opret dig på eToro

Opret konto
Når du har trykket på linket til eToro kommer du ind på en side med en oprettelsesformular:

Her udfylder du blot:

  • Dit brugernavn
  • Din email
  • Adgangskode
  • Samt giver relevante tilladelser

    Herefter klikker du på “Begynd at handle”.

Bekræft email

Når du har udfyldt formularen, skal du blot bekræfte din email for at komme til næste skridt:

Bekræft email hos eToro

Færdiggør din profil
Når du har bekræftet din email, skal du blot færdiggøre din profil ved at indtaste fulde navn, adresse m.m.

Bemærk: Da eToro er reguleret af EUs finanstilsyn, skal du bekræfte din konto ved at indsende relevant ID. Dette er dog en gnidningsfri process som højst tager et par minutter, før du er godkendt.

Færdiggør din profil

Gennemfør handel
Nu hvor du er oprettet og godkendt, er du klar til lave din første handel.

Start med at søge efter Bitcoin i søgefeltet i toppen af siden:

Søg efter Bitcoin på eToro
Efter du har valgt Bitcoin, skal du nu indtaste det beløb du ønsker at handle for. Bemærk, at der er mulighed for at handle på forskellige måder. Først og fremmest kan du kan både købe og sælge Bitcoin. Hvis ikke du ejer Bitcoin, men har en forventning om kursfald, kan du alligevel sælge – i det tilfælde vil det være i form af en CFD – altså en differencekontrakt.

Udover sælg og køb, har du også mulighed for at vælge “HANDL” eller “ORDRE”. Handl er det, du skal vælge, hvis du vil handle her og nu til pålydende kurs. Ordre er en mulighed for først at gennemføre handlen, når dit aktiv har nået en kurs defineret af dig. Hvis du har en forventning om et midlertidigt kursfald, kan du altså lægge en ordre ind, som først bliver eksekveret, når kursen har nået dit niveau. Det er en god mulighed for at købe billigt og sælge dyrt.

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin (₿) er en såkaldt decentraliseret digital valuta – også kendt under termen kryptovaluta. Når man handler med Bitcoin, overføres beløbet på direkte fra modtager til afsender via bitcoin-netværket. Transaktionerne verificeres af noder i netværket vha. kryptografi og registreres i en offentlig distribueret hovedbog også kaldet en blockchain. Det betyder, at selve transaktionen bekræftes i blockchain – og der er derfor ingen tvivl om, hvem der har overført hvor meget til hvem. Kryptovalutaen blev opfundet i 2008 af en eller flere anonyme udviklere under navnet Satoshi Nakamoto. Valutaen fik sin debut i år 2009 og udgivet som open source-software, så koden bag blev gjort åben og tilgængelig for alle.

Investering eller trading

Det kan være en god idé at beslutte sig for, om man vil investere eller trade. Forskellen på at investere og trade er defineret af tidsperioden mellem køb og salg af dit aktiv -eks. Bitcoin. Blandt tradere, er den mest kendte type formentlig daytradere, som køber og sælger deres instrument inden for den samme handelsdag. I nogle tilfælde sker det endda med få minutter eller sekunders mellemrum. 

Helt overordnet kan man sige, at en trader køber og sælger – eller shorter og køber – med sigte på kortsigtede kurstrends, hvor en investor går efter et overskud på den lange bane, uanset om kursen på instrumentet falder i en periode. Om man vil gøre sig bedst som trader eller investor, må komme an på ens temperament, samt hvor meget tid man har til at forstå og overvåge markedet.

Betal med Bitcoin

Selvom Bitcoin først og fremmest bliver brugt som et investeringsobjekt, er det jo i bund og grund et valuta, hvilket vil sige, at det kan bruges som betalingsmiddel. I USA har Paypal f.eks. åbnet op for, at brugerne kan betale med Bitcoin, når de vælger Paypal som betaling i en webshop. Der findes også både fysiske og digitale butikker, som giver mulighed for at overføre direkte til deres wallet. Her skal man være opmærksom på, at dette kun kan lade sig gøre, hvis man har købt det underliggende aktiv og altså ikke en CFD.

Hvis du ønsker at betale med Bitcoin, så findes der søgemaskinen Spendabit til formålet:

Hvad er en Bitcoin wallet?

En bitcoin wallet er en app (eller program), der fungerer som en pung til din kryptovaluta. Når man kalder det en wallet, er det fordi det bruges på samme måde som den pung, du lægger kontanter og kort i. I stedet for fysiske genstande som pengesedler og betalingskort gemmer den de adgangsnøgler, du bruger til at underskrive dine krypto-transaktioner med.

Da kryptovaluta først blev introduceret, var afsendelse af kryptovaluta en tung manuel opgave, der krævede indtastning af lange nøgler. I dag klarer softwaren det meste for dig.

Den første wallet blev skabt af Bitcoins udvikler, Satoshi Nakamoto. Den anden wallet tilhørte Hal Finney, som korresponderede med Nakamoto og efter sigende var den første til at køre Nakomotos wallet-app. Nakamoto sendte ham 10 bitcoin som en test, og resten er historie.

  • En bitcoin wallet et program, der gemmer dine krypto-nøgler og giver dig adgang til din kryptovaluta
  • En bitcoin wallet består af en offentlig nøgle (adressen på din wallet – dvs. den adresse man bruger, hvis man vil sende dig Bitcoin) og dine private nøgler, der er nødvendige for at underskrive krypto-overførslen. 
  • Enhver, der kender den private nøgle, kan kontrollere de kryptovalutaer, der er knyttet til adressen. Den må du derfor aldrig dele med nogen.
  • Der er flere forskellige typer wallets, hver med sine egne funktioner og sikkerhedsniveauer.
  • Mange wallets kan bruges til at gemme nøgler til et væld af forskellige kryptovalutaer og er altså ikke begrænset til Bitcoin.

Bemærk: Du har ikke brug for en wallet, hvis du blot vil investere i Bitcoin og altså ikke bruge det som betalingsmiddel.

Skat på Bitcoin

Er der skatteregler for Bitcoin (og andre kryptovalutaer)? Ja, det er der. Når du som privatperson handler med Bitcoin, bliver det som udgangspunkt vurderet til at falde under kategorien spekulation. Det betyder, at SKAT vurderer, at køb og salg af Bitcoin er med fortjeneste for øje og altså ikke noget du har købt til at bruge som betalingsmiddel.

Køb og salg af Bitcoin – og herunder gevinst eller tab, skal som hovedregel oplyses på din årsopgørelse. Har du tjent penge, beskattes det som personlig indkomst, og skal oplyses under rubrik 20 på opgørelsen. Hvis du derimod har tabt på penge på Bitcoin, så får du fradrag ved at oplyse størrelsen på tabet i rubrik 58.

Du kan læse mere om Bitcoin og skat på SKATs hjemmeside: https://skat.dk/data.aspx?oid=8953

Bitcoin (BTC)
0.89%
700.633,61
6.235,64
⇣ 691.044,58
7 Dec
⇡ 718.529,39